Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kost- og sundhedspolitik

Det pædagogiske måltid

Det pædagogiske måltid er et tidspunkt på dagen, hvor samtale og nærvær er i højsædet og børn udvikler sig inden for sociale og personlige kompetencer.     

Under måltidet spiser børnene i mindre grupper. Som en del af et godt pædagogisk måltid, har vi i Charlottenlund Børnehus valgt, at børnene har faste pladser, således forsøger vi at danne genkendelighed og sammenhæng under måltidet. De mindre grupper giver mulighed for en større opmærksomhed på det enkelte barn og barnets mulighed for selv at være aktiv deltager i det der skal ske.

Vi inddrager børnene i måltidet, her øver de selv at hælde op, række maden videre, dække bord m.m.

Vi har en positiv dialog omkring måltidet og de voksne spiser et pædagogisk måltid, med fokus på at styrke børnenes madmod – mod til at smage, røre, dufte m.m.

For at skabe ro omkring måltidet tilstræber vi. at vi sidder sammen, så længe at det er rart.

Kost- og sundhedspolitik

Børn er i daginstitution en stor del af dagen, og spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider her. Sund mad og gode måltidsoplevelser i institutionen har derfor stor betydning for børns sundhed og trivsel. Samtidig er maden og måltiderne en vigtig del af hverdagen i daginstitutionen. Derfor er det vigtigt, at maden i institutionen er sund, mættende og velsmagende, og ikke mindst, at der skabes gode rammer om måltiderne. 

Sund mad og gode rammer
Udover at sund mad ved måltiderne er med til at sikre børn den rette ernæring til vækst og udvikling, har måltidet også andre muligheder. Måltiderne skaber grobund for læring og med gode rammer om måltiderne kan børn udvikle deres spisevaner, indgå i et socialt fællesskab med de voksne og hinanden, og udvide deres praktiske kompetencer og kritiske bevidsthed.                            

Gode måltider er nemlig meget mere end sund mad. Gennem måltidet udvikler børn deres spisevaner, og de indgår i et socialt fællesskab i institutionen. Måltidet giver mulighed for at dele erfaringer, og det bidrager til at udvide børns praktiske kompetencer og kritiske bevidsthed.                    

Vi sørger for at skabe rammer for et godt spisemiljø og gode måltidsoplevelser.

Vi serverer både kendte og ukendte retter for børnene, da de skal opbygge mad-mod og smage på ukendte grønsager og ingredienser. Maden er fordelt på varm mad og rugbrød med pålæg samt suppe og grød efter årstiderne. 

Vi følger sundhedsstyrelsens 10 kostråd.

Der tages hensyn til allergier og religion.

Vi er meget opmærksomme på børns indtag af sukker og begrænser derfor mængden af sukker i den daglige kost.

Når børnene holder fødselsdag eller afslutning i institutionen, opfordrer vi til at tænke i sunde baner. Frugt kan fx præsenteres på mange lækre og spændende måder.